Select Page

Det er dejligt at have hund! Men en hund kræver også en del arbejde. En hundehvalp kræver faktisk stort set lige så meget tid og overskud som en baby gør. Selvfølgelig ikke i lige så lang tid som en baby, da hunde jo vokser langt hurtigere end mennesker gør. Men lige når du får din hundehvalp hjem, så er den blot en lille baby, som har brug for rigtig meget fra dig. Står du overfor at anskaffe dig en hund? Så kommer der her 4 råd, som vil gøre dit liv som hundeejer meget lettere. 

Anskaf dig en hundelem  

En hundelem er ikke det, som de fleste har. Men den vil gøre dit liv som hundeejer langt lettere. Den vil nemlig gøre, så din hund kan gå til og fra din have som den har lyst til. Det betyder, at din hund kan få lige så meget frisk luft som den har lyst til og ikke vil være indespærret i huset imens den er alene hjemme. Når din hund har fri adgang til haven, så vil den kunne bevæge sig mere og dermed ikke være lige så inaktiv, som den vil være nødsaget til at være hvis den skal være indendørs hele dagen. Det betyder også at du ikke behøver at stresse over, hvis du skal blive en time ekstra på arbejde eller hvis du sidder i kø på vej hjem. Gør livet som hundeejer langt lettere ved at anskaffe en hundelem.

Træning, træning, træning 

Din hund ved ikke, hvordan man skal være hund i en menneskeverden. Det ved den ganske simpelt ikke fordi den er en hund og kun er født med hunden instinkter. Tit og ofte vil hunden slet ikke skulle bruge sin instinkter i sit liv som familiehund. Du er derfor nødt til at lære din hund hvordan du gerne vil have, at den skal opføre sig. Ellers har den ikke en jordisk chance for at begå sig som du gerne vil have det. Træning allerede i starten af din hunds liv vil derfor gøre livet for både dig og din hund langt lettere. Det er nemlig sådan, at hunde vil gøre næsten hvad som helst for at gøre deres ejer og familie glade. Den er bare nødt til vide hvordan og det er det som du skal lære den til hundetræning. 

Giv din hund god hundemad  

Det er den mad som du giver din hund, som den får energi og næring af. Præcis ligesom med den mad som du selv indtager. Din hunds hundemad har derfor også påvirkning på, hvor sund og rask din hund er og hvor længe den lever. God hundemad skal nemlig både give den næring, passe på dens tænder og give den de nødvendige vitaminer og mineraler. Præcis ligesom at din mad skal give dig. Så hvis du gerne vil holde din hund sund og frisk længe så vær opmærksom på den mad, som du giver din hund. Er du i tvivl så spørg din dyrlæge eller en foderekspert. 

Lær din hund at gå pænt i snor 

Der er næsten ikke noget mere irriterende end en hund der trækker, når man lufter den. Men en hund ved ikke, at den ikke må trække på forhånd. Det er noget du er nødt til at lære den. Det kræver meget tid og tålmodighed at lære din hund, at gå pænt i snor og du er nødt til at lære din hund det stille og roligt. Men når først den har lært det, så vil det være en langt større fornøjelse at gå tur med den og det vil gøre dit liv som hundeejer langt lettere.